Til Francis Frangipanes Menu
Sand Vækkelse:
I Overensstemmelse Med Kristus
Af Francis Frangipane
Vi skal have tre grundlæggende standarder som troende. Den ene er at være bønnens mennesker. Det betyder, at vores hjerter er i bøn og bragt i stilling til at stå i brechen mellem dommen og Guds barmhjertighed. Vores oprigtige mål er at manifestere Kristi Selv i forbøn, hvor barmhjertighed sejrer over synd snarere end guddommelig vrede ødelægger syndere.
Et andet af vores mål er at opnå Kristi sagtmodighed. Dette vil for evigt være et mål, fordi det øjeblik, vi antager, at vi har nået det; vi har faktisk mistet det. Alligevel forbliver det at besidde Kristi ydmyghed en evigt levende lidenskab i vores ånd. Uden ydmyghed kan vi ikke se med klarhed, hvad vi mangler i åndelig hovedindhold. Ydmyghed gør os i stand til at vokse i alle de andre dyder og gaver, vi ser manifesteret i Jesus.
Men selve centrum for vores vision må være at opnå Jesu Kristi karakter og kraft. Ydmyghed hjælper os til at se, hvad vi mangler; bøn hjælper os til at tilegne os Guds forsyning for hvad behøves. Alligevel er det præcise mål den fulde åbenbaring af Guds Søn, manifesteret i et legeme med mange lemmer.
Folk definerer succes på mange måder – række af indflydelse, sjæle frelst, kirker startet osv. Men for mig er definitionen for et succesfuldt liv målt i, hvor virkeligt forvandlede vi er til Kristi lighed. Når vi bliver forfulgt, beder vi så? Når vi bliver angrebet, vender vi så den anden kind til? Når vi er truet af det umulige, stoler vi så på Gud? Når vi korsfæstes, tilgiver vi så?
Ser du, spørgsmålet er ikke, hvor mange mennesker der går i kirke, men hvor mange der bliver Kristus-lig. Beviset for ægte vækkelse er ikke, om vi falder, hopper, brøler eller svæver, men hvor kristus lige vi er mandag morgen, når vi er i verden.
Ét Mål
At opnå kristuslighed må være og blive vores liv. I sin bøn i Johannes 17 sagde Jesus: "Dette er evigt liv, at de kan kende dig, den eneste sande Gud, og Jesus Kristus, som du har sendt." Vi kan ikke vide, hvem Gud er uden først at kende Jesus Kristus. At kende Kristus er at kende Gud; at se Kristus og hvad han gjorde, er at se Guds skønhed.
Tænk over dette: Paulus' primære mål var ikke at omvende verden, men at åbenbare Kristus for verden. Han lagde aldrig en plan om at skrive to tredjedele af Det Nye Testamente. Han søgte aldrig engang at blive apostel. Hans enestående passion var at kende Jesus.
I sit brev til menigheden i Filippi afslører Paulus den indre årsag til hans ydre præstationer. Han skriver, "så jeg kan kende ham og kraften i hans opstandelse og fællesskabet med hans lidelser, så jeg kan blive lig med hans død" (Fil. 3:10). Han sagde, at han regnede "alt for tab i betragtning af den overmåde stor værdi af at kende Kristus Jesus, min Herre, for hvem jeg har lidt tab af alle ting og regner det kun for affald/skrammel, for at jeg kan vinde Kristus" (Fil. 3:8). Hans kærlighed og lidenskab for Kristus frembragte mirakler, magt, dyd, åbenbaring og synderes omvendelser i verden.
Pas På Hundene
En moden kristen er en, der ser Kristuslighed som det sande mål for hans frelse (Fil 3:15). I modsætning hertil advarede Paulus kirken om, at der var mål, der kunne vække falsk religiøs glød, hvilket ville sløre vores syn på personlig transformation. Således skrev han: "Pas på for hundene, pas på de onde arbejdere, pas på den falske omskæring" (Fil 3:2).
I det første århundrede var hunde ikke så meget kæledyr, som de var ådselædere, dyr, der fodrede sig med affald og spild. Ligeledes er der kristne, som altid opsnuser, hvad der er galt, og leder efter, hvad der er korrupt. De lever faktisk af viden om andre menneskers fejl. Paulus siger, at man skal passe på hundene. Bliv ikke en kristen, der lever af affald.
Han siger også, at man skal passe på med den "falske omskæring" og de "onde arbejdere." Under den jødiske lov var omskæring af kødet en af en lang række af smertefulde forpligtelser, som var nødvendige for at blive accepteret af Gud. Paulus siger, at alle disse forpligtelser blev opfyldt i Kristus. Sand omskærelse er noget, Gud gør med hjertet ved Ånden (Rom 2:29). En ond arbejder var en, der blandt andet pålagde den kristne et åg af religiøs trældom i stedet for Kristi åg.
Ét Sandt Mål
Der vil komme en tid, hvor hvert knæ vil bøje sig, og hver tunge bekender, at Jesus Kristus er Herre. Mellem nu og opfyldelsen af dette løfte vil kirken i stigende grad blive Kristus-lig. Vores passion må være at kende Jesus og blive som ham. Vi skal nå dette mål, mens vi er i denne verden, ikke den næste. Det vil ikke være svært at blive Kristus-lig i himlen; Gud ønsker os Kristus-lig på jorden – på arbejdet, i vores nabolag og i vores familier.
Overensstemmelse med Kristus er Guds løfte for hver enkelt af os. Skrifterne fortæller os, at "så mange, som Guds løfter kan være, i ham er de ja" og "amen" (2 Kor. 1:20). Uanset hvad der er i dit hjerte, som du tror på, siger Gud, at svaret er "ja!" Så meget elsker Faderen sin søn. Så høj en pris, Jesus betalte for os. Men først, hvis du vil have løfterne, er du nødt til at stræbe efter Kristus-lighed, for løfterne er "i ham." Det første løfte, som Gud søger at opfylde, er hans søns løfte åbenbaret gennem os.
Faderen, som kender os intimt, drager os hele tiden hen imod det, at kende ham. Dette er essensen af al sand åndelig oplevelse. Rejsen er beskrevet i den 139. salme:
"Herre, du har ransaget mig og kendt mig. Du ved når jeg sidder, og hvornår jeg rejser mig; Du fatter mine tanke på lang afstand. Du har rede på hvor jeg går, elle ligger og du granske alle mine veje indgående."
Ordet, der er oversat med "granske" betyder bogstaveligt "blæse vind". Gud vind blæser på vores vej. Når en landmand vinder korn, kaster han kornet og dets blanding af halm og skaller i luften. Hvede eller bygkerner falder i en bunke på tærskepladsen, mens avnerne, eller affaldet, blæses væk af vinden. David siger, at det er det, Gud gør mod os. Hans vind blæser over vores liv og tillader Helligånden at blæse vores avner væk, så det, der er tilbage, er vores livs rene korn, der hviler ved hans fødder.
Jeg siger dig, hvis du mener det alvorligt med at ville være som Kristus, vil han sætte dig i situationer, hvor dit eneste sande valg er at blive som ham. Jeg kan tænke på mange ting, som folk tilskriver mig som værende en dyd; de spørger: "Hvordan har du opnået dette og dette?" I virkeligheden havde jeg ikke noget valg. Alle mine andre valg blev kasseret. I Getsemane kunne Jesus virkelig have fået fjernet lidelsens bæger – 12 legioner af engle ville være kommet ham til hjælp (ikke at han havde brug for engle for at redde sig selv). Men at frelse sig selv fra korset ville betyde, at hele menneskeheden ville gå tabt. Ja, han havde et valg, men at redde sig selv var ikke rigtig et alternativ. På samme måde vinder Gud os, indtil avner, kød og endda vores livs overskydende bagage er fjernet. Tilbage er det mest dyrebare element i vores liv: Kristus i os.
I beretningen om israelitternes fangenskab finder vi grusomme arbejdsledere udnævnt over dem, som uafbrudt plagede hebræerne (2 Mos. 1:11). Alligevel siger vers 12, at jo mere indsatslederne plaget dem, jo flere blev israelitterne og spredte sig. Sådan er det med Herren. Jo mere fjenden søger at plage dig i en eller anden kamp, jo mere begynder Kristus at vokse i dit liv, og Jesu karakter spreder sig i hele din sjæl.
Midt i Guds vinde, må vi beslutte os for at være som Jesus. Der er noget, der sker dybt indeni, når vi utvetydigt siger, at vores vision og lidenskab er stræben efter Kristus-lighed. Når overensstemmelse med Jesus bliver grunden til, at vi lever, er sand vækkelse begyndt i vores liv.
OP